1500s
Venetianske samtidige: Lotto, del Piombo, Giorgione
I Venedig lærte Tizian mange kunstnere at kende, blandt dem Lorenzo Lotto og Sebastiano del Piombo. Et nært, endda venskabeligt forhold udviklede sig mellem ham og Giorgione, som også studerede i Bellinis værksted.
1510
Giorgione dør; Tizian færdiggør hans malerier
I 1510 tog pesten, der rasede i Venedig, Giorgiones liv. Tizian færdiggjorde de billeder, hans ven havde efterladt ufuldendte, for eksempel “Sleeping Venus” og “Pastoral Concert”, og trådte, som det almindeligt antages, først efter denne død ud af hans skygge.
1511
Padova: freskerne med Sankt Antonius’ mirakler
I 1511 tog Tizian til Padova i flere måneder, hvor han i Scuola del Santo, lokalerne for Sankt Antonius’ broderskab, malede fresker med Sankt Antonius af Padovas mirakler.
1511
Virkede i Padova
31 May 1513
Et andragende til Ti-rådet: et slagbillede og en sansaria
Den 31. maj 1513 andrager Tizian Ti-rådet om en bestilling på at male en stor kampscene til Dogepaladset (færdig først i 1538) og om den næste ledige sansaria, et mæglerpatent ved Fondaco dei Tedeschi til en værdi af 120 dukater om året. Anmodningen blev imødekommet, men omstødt i marts 1514, og han fik ikke patentet ved Bellinis død sent i 1516; udnævnelsen blev tilbageholdt til 1523.
1516–1517
Republikken Venedigs førstemaler
Efter Giovanni Bellinis død, “det venetianske malerkunsts patriark”, i november 1516 fik Tizian titlen Republikkens Førstemaler (han havde andraget om posten allerede i 1513). Titlen bragte en pæn løn, men forpligtede ham til at male portrætter af nyvalgte doger for et symbolsk honorar; Tizian beholdt den til sin død.