![Liz #3 [Early Colored Liz], Andy Warhol, 1963](/api/img?u=https%3A%2F%2Fwww.artic.edu%2Fiiif%2F2%2F362c0c2a-4576-2207-4ba9-2b87e6d0bad0%2Ffull%2F843%2C%2F0%2Fdefault.jpg)
Andy WarholUSA, 1928–1987Liz #3 [Early Colored Liz]
Kan det ses?
Ja, udstillet nu
Hvor er »Liz #3 [Early Colored Liz]« i dag? Art Institute of Chicago, Sal 296, Chicago. Ja, udstillet nu. Kontrolleret 29. september 2026.
Chicago, USA
Lukket· åbner i morgen kl. 11.00
Udstillet for publikum.
- Kontrolleret
- Uændret siden
- Kilde
- Museet
Om maleriet
Pop Art icon Andy Warhol’s embrace of mass culture radically altered the course of late twentieth-century art history, redefining both what a work of art can or should depict as well as the way in which it can be made. His breakthrough artistic moment came when he took the commercial printing process of photo-emulsion silkscreen and applied it to canvas. This allowed him to reproduce the same image over and over, quickly and efficiently.
Læs videre
Warhol celebrated both products and personalities, giving equal weight to soup cans and movie stars. He began using images of Elizabeth Taylor in early 1962. Her beauty and allure fueled interest in the sordid tragedies of her personal life, which included failed marriages, love affairs, and a near-death experience that occurred while filming Cleopatra (1963). Liz #3 [Early Colored Liz] comes from a series of thirteen canvases, each with the same image of Taylor set before a jewel-toned background. Warhol used a preexisting publicity still of Taylor as his source material, which he cropped and then enlarged so that the actress literally fills the screen. Her signature features — her eyes and lips — have been accentuated with colors that hover between vibrant and vulgar. This garish use of “makeup” is meant to suggest style and glamor, reinforcing Taylor’s celebrity status.
Art Institute of ChicagoCC BY 4.0
Oplysninger
- Inventarnummer
- 2015.160
Hvad det viser
I kataloget
Kilder
- Art Institute of Chicago
- Billede: Art Institute of Chicago — © the artist or rights holder
Imens i livet hos Andy Warhol
Hele livet1961
Beslutter at male penge
Efter i december 1961 at have set Claes Oldenburgs installation »Магазин« vendte Warhol fortvivlet hjem, overbevist om, at hans tegneseriebilleder ikke var originale nok. Han tog imod Muriel Flatows spøgefulde råd, givet for 50 dollar, om at male det, han holdt allermest af, nemlig penge, og begyndte at male dollarsedler.
1961–1962
Lærer silketrykkets teknik
Warhol søgte teknisk vejledning hos Floriano Vecchi fra Tiber Press, som viste ham silketrykkets grundprincipper: overførsel af tegningen til acetat, klargøring af nettet og fordeling af farven med en rakel. Forsøgene blev et vendepunkt og førte snart til hans første silketryk.
9 July 1962
»Banki s supom« på Ferus Gallery
Kunsthandleren Irving Blum fra Los Angeles undrede sig over, at Warhol ikke havde noget galleri, og tilbød ham en soloudstilling på Ferus Gallery. Warhol sendte 32 lærreder, ét for hver variant af Campbells suppe; udstillingen åbnede den 9. juli 1962 og blev hans debut på vestkysten.
1962
»De nye realister« hos Sidney Janis
På invitation fra kunsthandleren Sidney Janis deltog Warhol i udstillingen »The New Realists« med »200 Soup Cans«, »Big Campbell's Soup Can 19c (Beef Noodle)« og »Do It Yourself (Flowers)«. Udstillingen blev betragtet som et vendepunkt for anerkendelsen af popkunsten: The New Yorker sammenlignede dens virkning på New Yorks kunstliv med et »jordskælv«.
1964
»Fabrikken« på 47th Street
Senest i 1964 havde Warhol flyttet sit atelier til 231 East 47th Street; dermed opstod »Fabrikken«, som Billy Name beklædte med aluminiumsfolie og malede med sølvfarve. Digteren Gerard Malanga hjalp ham med silketryk og film, og arbejdet med assistenter blev et fast træk ved hans metode.
1965
Paris: meddeler sin afsked med maleriet
Den anden serie »Цветы« blev vist på Galerie Ileana Sonnabend i Paris; under rejsen meddelte Warhol, at han opgav maleriet til fordel for filmen, og sagde, at han ikke længere troede på det.
