Fallen Soldiers

1816

En affære med onklens hustru: endnu en grund til at rejse

På det tidspunkt begyndte Géricault en kærlighedsaffære med sin onkels hustru, Alexandrine-Modeste Caruel, og frygtede dens opdagelse; det var endnu en, personlig, grund til hans afrejse til Italien.

1816–1817

Napoli og Rom: chokket fra Michelangelo

Géricault besøgte Napoli og tegnede landskaberne og menneskene, men tilbragte det meste af tiden i Rom. Det Sixtinske Kapels fresker rystede ham: Michelangelos formmonumentalitet inspirerede hans pennetegninger, såsom “Man Felling a Bull”, blandt de mest interessante lavet i Rom.

autumn 1817

Bogen om Méduse-forliset når Géricault

I efteråret 1817 udkom bogen “The Wreck of the Frigate Medusa”, hvori øjenvidnerne, geografen-ingeniøren Alexandre Corréard og lægen Henri Savigny, beskrev flådens tretten dages drift, efter at skibet løb på grund ud for Mauretaniens kyst. Bogen nåede Géricault, som deri så emnet til det store maleri, han længe havde drømt om.

1817–1818

Undersøgelse af katastrofen: overlevende, en modelflåde, lighuse

Géricault genskabte begivenheden ved at studere det tilgængelige materiale og møde vidner: han lærte Corréard og Savigny at kende, en tømrer fra Méduse lavede en målestoksmodel af flåden til ham, og kunstneren modellerede selv vokse figurer. Han besøgte hospitalernes lighuse, tegnede døde hoveder, afmagrede kroppe og afskårne lemmer, og forberedelsen sluttede med en rejse til Le Havre, hvor han malede studier af hav og himmel.

1819

“Medusas flåde” vækker politisk polemik på Salonen

Da “The Raft of the Medusa” første gang blev udstillet på Paris-Salonen i 1819, udløste det politisk polemik: det anklagede et korrupt establishment, hvor kaptajnen havde overladt besætning og passagerer til at dø, men dramatiserede også menneskets evige kamp mod naturen.

12 June – 30 December 1820

London: 50.000 besøgende og 20.000 franc

Iværksætteren Bullock udstillede “The Raft of the Medusa” i London fra 12. juni til 30. december 1820; omkring 50.000 mennesker så det, kritikere kaldte det et mesterværk, og dets skaber blev sammenlignet med Michelangelo og Caravaggio. Géricault havde ret til en tredjedel af billetindtægterne og modtog 20.000 franc.