Ary Scheffer

Ary Scheffer (født 10. februar 1795 i Dordrecht i sydvestlige Holland, død 15. juni 1858 i Argenteuil ved Paris) var en fransk-hollandsk maler. Han var elev af sin far maleren Johan Bernard Scheffer (en) og af Pierre-Narcisse Guérin i Paris.

Scheffer var tidlig moden og udstillede allerede i 12-års alderen historiske billeder. Drømmende og ubeslutsom udnyttede han ikke sine læreår: han blev ikke, og blev det aldrig, herre over kunstens midler.

Hans farve er kraftløs. Selv efter rejsen til Holland 1829, hvor han studerede Rembrandt og fornyede sin kolorit med dennes clairobscur, er farvevirkningen svag, ofte uheldig, og formgivningen er gerne løs. Det er det indre sjæleliv, enkeltskikkelsernes subjektive følelse, det elegiske, det indadvendte, smertefuldt bævende, der for ham er det vigtigste.

Og det er dette, der i sin tid skaffede ham det store ry. På en måde bringer han germansk følelse ind i fransk kunst. Goethes Faust inspirerede ham til en hel række værker. Karakteristisk nok er hans følelseskilder mere digterværker end selve livet. Billederne fra den græske frihedskrig danner en undtagelse, og i disse digterillustrationer er der megen følelse, megen sjælsrenhed, men også meget bristende og megen sentimentalitet, som imidlertid betog franskmændene – Ernest Renan kalder Scheffer "homme de cœur et de génie".

Efter med en vis rørende sandhed at have malet tårefyldte små genrestykker (Soldatens Enke, Forældreløs etc.) stillede han sig afgjort i romantikernes række med Gaston de Foix (1826, Museum i Versailles).

Her var – lidt uægte forceret – forsøg i det franske romantiske maleris kraftige stil.

Fra den tid træder det religiøse maleri i forgrunden, særlig kredsende om Kristus-skikkelsen.

Socialt interesseret som Scheffer var – ivrigt med i den orleanistiske frihedsbevægelse søgte han at gøre Kristus almenmenneskelig, alle synderes og lidendes ven, men i sin stræben efter åndighed strandede han her som så ofte på det overjordiskes uigengivelighed.

Læs videre på Wikipedia