Salvador DalíSpanien, 1904–1989Erindringens bestandighed
The Persistence of Memory
Kan det ses?
Ja, udstillet nu
Hvor er »Erindringens bestandighed« i dag? Museum of Modern Art, MoMA, 5. etage, 517, New York City. Ja, udstillet nu. Kontrolleret 22. september 2026.
Lukker snart· til kl. 17.30
Udstillet for publikum.
- Kontrolleret
- Kilde
- Museet
Om maleriet
Erindringens bestandighed (spansk: La persistencia de la memoria; catalansk: La persistència de la memòria) er et maleri fra 1931 af den spanske kunstner Salvador Dalí. Det er et af hans mest kendte værker, som introducerer de "smeltende" ure, som indgår i mange af hans efterfølgende værker.
Ifølge kunstneren var hovedinspirationen for maleriet en moden camembert-ost. Efter at have studeret ostens bløde og udflydende form vendte han tilbage til et tidligere uafsluttet maleri af de glatte klipper på den catalanske kyst, og i løbet af to timer havde han udtænkt motivet med smeltende ure og havde også tilføjet den hvilende, hudfarvede skabning midt i billedet.
Læs videre
De "smeltende" ure kan symbolisere tidens gang, som man oplever det under søvnen. Urene er gået i stå på forskellige tidspunkter, hvilket understreger en følelse af tidløshed og forstærker det stivnede og drømmeagtige. Det orange ur nederst til venstre af maleriet er dækket af myrer, som Dalí ofte benyttede i sine malerier som et symbol for døden og som symbol på kvindelige kønsorganer.
Den udflydende skabning midt i billedet anvendte Dalí i flere perioder til at repræsentere sig selv. Den kan opfattes som en efterligning af kunstnerens profil med lange, insektlignende øjenvipper og et penislignende fremspring ud af næsen. Den kan opfattes som en af de utydelige skabninger, der ofte kan optræde i drømme, og hvis form og sammensætning drømmeren ikke kan lokalisere nøjagtigt. Det lukkede øje kan tyde på, at skabningen selv er i en drømmetilstand.
De realistisk malede, forrevne klipper til højre repræsenterer spidsen af Cap de Creus-halvøen i det nordøstlige Catalonien, hvor Dalí voksede op og senere boede som ældre. Mange af Dalis malerier er inspireret af det catalanske landskab.
Oplysninger
- Inventarnummer
- 162.1934
I kataloget
Kilder
- Museum of Modern Art
- Billede: Museum of Modern Art — © the artist or rights holder
Imens i livet hos Salvador Dalí
Hele livetAugust 1929
Meets Gala
Dalí met his lifelong muse and future wife Gala, born Elena Diakonova, a Russian émigrée ten years his senior, then married to the Surrealist poet Paul Éluard.
1929
First Paris show; joins the Surrealists
Dalí's first Paris exhibition, eleven works at the Goemans Gallery, was a commercial success; André Breton called his new work “the most hallucinatory that has been produced up to now”. That year he officially joined the Surrealist group, who hailed what he would call his paranoiac-critical method.
28 December 1929
His father throws him out
His father disapproved of his romance with Gala and his Surrealist friends, and on reading that he had exhibited in Paris a drawing inscribed “Sometimes, I spit for fun on my mother's portrait”, demanded a public recantation. Dalí refused and was thrown out of the family home, told he would be disinherited and must never set foot in Cadaqués again.
summer 1930
A fisherman's cabin at Port Lligat
Dalí and Gala rented a small fisherman's cabin in the nearby bay of Port Lligat; he soon bought it and over the years added the neighbouring ones, gradually building his beloved villa by the sea.
November – December 1933
First New York show: “frozen nightmares”
Dalí's first New York exhibition, twenty-six works at Julien Levy's gallery, was a commercial and critical success. The New Yorker's critic praised their precision and lack of sentimentality, calling them “frozen nightmares”.
