
Edward HopperUSA, 1882–1967(Self-Portrait)
Kan det ses?
Ikke udstillet lige nu
Hvor er »(Self-Portrait)« i dag? Samling: Whitney Museum of American Art, New York City. Ikke udstillet lige nu. Kontrolleret 19. oktober 2026.
New York City, USA
Det hører til samlingen, men er ikke udstillet for tiden.
- Kontrolleret
- Kilde
- Museet
Oplysninger
- Inventarnummer
- 70.1253
I kataloget
Kilder
- Whitney Museum of American Art
- Billede: Whitney Museum of American Art — © the artist or rights holder
Imens i livet hos Edward Hopper
Hele livet22. juli 1882 – 1910
Boede i Edward Hoppers fødested og barndomshjem
1899–1905
Chases og Henris skole: ikke motivet, men hvordan man har det med det
På New York School of Art and Design, hvor han tilbringer seks år, underviser William Merritt Chase ham i oliemaleri, og i begyndelsen modellerer Hopper sin stil efter Chase, Manet og Degas, mens skitsering efter levende modeller viser sig chokerende for den konservativt opdragede unge mand. Robert Henri, der underviser i modelklassen, opfordrer sine elever til at »gøre røre i verden« og lærer, at det ikke er motivet, der tæller, men hvad man føler for det.
1900–1906
Studerede ved Parsons School of Design
1905
Møde med Josephine Nivison
I Robert Henris klasser møder Hopper sin kommende hustru, kunstneren Josephine Nivison. I 1914 bor begge på samme pensionat i Ogunquit, men de skal først komme tæt på hinanden i 1923.
1905
Et job på et reklamebureau: omslag til fagblade
I 1905 får Hopper et deltidsjob på reklamebureauet C. C. Phillips and Company, hvor han tegner omslag til fagblade som New York Edison Bulletin. Han kommer til at afsky illustration, men økonomisk nødvendighed holder ham i det til midten af 1920'erne.
1906–1910
Tre rejser til Europa, centreret om Paris
Angiveligt for at studere kunst foretager Hopper tre rejser til Europa, hver centreret om Paris, med besøg i London, Berlin og Amsterdam: i virkeligheden arbejder han mest alene, tegner gade- og caféscener og går i teatret og operaen, lidet påvirket af de nye strømninger. Han er stærkt imponeret af Rembrandt, især Nattevagten, og hævdede senere få europæiske påvirkninger ud over Rembrandt, Goya og den franske gravør Charles Meryon, hvis stemningsfulde Paris-scener han efterlignede.















