Peonies

1862

“Musik i Tuilerierne”: publikums raseri

I 1862 udstillede Manet “Music in the Tuileries” (sandsynligvis malet i 1860), hvor de flanerende omfatter digteren Baudelaire, musikeren Offenbach og kunstneren selv. Det vakte for det meste raseri: de tykke penselstrøg så grove og ufærdige ud, flere besøgende truede med at ødelægge lærredet; Delacroix forsvarede det, og polemikken gjorde Manet til et kendt navn i Paris.

1863

“Frokost i det grønne” på Salon des Refusés

Salonen i 1863 afviste “Frokost i det grønne” (oprindelig “Le Bain”), og Manet udstillede det på Salon des Refusés, en parallel udstilling indledt af Napoleon 3. efter en offentlig harme, idet juryen kun havde antaget 2.217 af over 5.000 indsendelser. Sammenstillingen af påklædte mænd og en nøgen kvinde og den skitseagtige behandling vakte skandale; en kritiker sammenlignede penselføringen med en “gulvmoppe”.

1863

Gifter sig med Suzanne Leenhoff

I 1863, et år efter sin fars død, giftede Manet sig med Suzanne Leenhoff i en protestantisk kirke: en hollandskfødt klaverlærerinde to år ældre end ham, med hvem han havde været romantisk involveret i omkring ti år. Auguste Manet havde ansat hende til at lære sine sønner klaver, og hun kan også have været Augustes elskerinde.

1863

Gift med Suzanne Manet

1865

“Olympia” på Salonen: en skandale

I 1865 antog Salonen “Olympia”, og den frie skildring af en selvsikker prostitueret skabte skandale; ifølge Antonin Proust forhindrede kun de forholdsregler, administrationen tog, at maleriet blev gennemhullet og revet i stykker. Den folkelige presse karikerede det, mens avantgarden, herunder Courbet, Cézanne og Monet, forfægtede det.

1867

Hans egen pavillon nær Pont de l’Alma

I 1867, under verdensudstillingen i Paris, opstillede Manet sin egen pavillon nær Pont de l’Alma og viste halvtreds af sine bedste værker fra de seneste ti år. Muligvis førte dette skridt til, at hans værker blev antaget på de næste to saloner.