1621–1667
Hans værksted: femten elever i laugets optegnelser
Mellem 1621 og 1667 registrerede lauget femten elever hos Jordaens (den bedst kendte var Jan Boeckhorst), og seks flere er nævnt i retsdokumenter; hans søn Jacob og hans fætter Arnoldus uddannede sig også hos ham. Hans berømmelse tiltrak udlændinge: efter 1642 blev den polske maler Aleksander Jan Tricius hans elev, og i 1645 ville dronning Christina af Sverige sende sin protegé Georg Waldau, men krigsfaren i Flandern forhindrede det.
1651–1658
Idømt bøde for “kætterske” skrifter
Antwerpens schout (øverste retsembedsmand) idømte Jordaens en bøde på 200 pund og 15 shilling for hans “skandaløse”, det vil sige kætterske, skrifter (andre beretninger angiver 1651-1659 og taler om “kætterske” værker). Som berømt mester blev han tolereret, så længe han ikke talte åbent om trosspørgsmål.
1652–1678
Sene år: en grå-blå palet
I de sidste år af sin karriere svandt hans skabende kræfter: han opgav levende farver for en grå-blå palet med dæmpede brune accenter og påførte maling så tyndt, at lærredet skinnede igennem. Undtagelserne var de religiøse malerier fra efter hans konversion til protestantismen og serien Amor og Psyke til hans eget hus.
1659
Hustruen Catharinas død
Catharina blev begravet på den protestantiske kirkegård i Putte, en landsby lige nord for den nuværende belgiske grænse; maleren og hans datter Elisabeth skulle senere blive begravet der under en fælles gravsten.
1661
Lunetter til Amsterdams nye rådhus
Allerede som gammel mand fik Jordaens sammen med andre malere bestillingen på at male store lunetter til det nybyggede rådhus i Amsterdam: to bibelske motiver (“David and Goliath”, “Samson Defeats the Philistines”) og to scener fra hollandsk historie (“A Roman Camp under Attack by Night”, “Peace between the Romans and the Batavians”).