Mestre

1720–1746

Virkede i Venedig

1728–1735

Visentinis raderinger efter otteogtredive af Canalettos udsigter

I 1728-35 sørger Smith for, at otteogtredive af Canalettos malede veduter bliver gengivet i raderinger af Antonio Visentini og udgivet under titlen “Urbis Venetiarum Prospectus Celebriores ex Antonii Canal”.

c. 1729 – 1735

Smith som agent: et “smagens marked” for den venetianske veduta

Joseph Smith, bankier, kunsthandler og senere britisk konsul i Venedig, skaber et “smagens marked” for den venetianske veduta blandt britiske aristokrater på tur i Italien og styrer som Canalettos kommercielle agent fra omkring 1729 til 1735 reelt kunstnerens arbejde til gavn for dem begge. Blandt den unge malers købere er også fyrsten af Liechtenstein.

1740s

Den østrigske arvefølgekrig: briterne holder op med at komme

I 1740’erne forstyrres Canalettos marked, da den østrigske arvefølgekrig reducerer antallet af britiske besøgende i Venedig. Smith sørger for udgivelsen af en serie raderinger af “capricci” (arkitektoniske fantasier), men udbyttet er ikke højt nok.

1746

Flytning til London på grund af krige og et sammenbrudt marked

Smith inspirerer Canaletto til at rejse til London; på grund af de krige, der ryster det kontinentale Europa, beslutter han i 1746 at flytte til England, hvor han vil bo i de næste ti år.

1746–1755

Rygter om en bedrager: en avisannonce

Canalettos engelske malerier bliver repetitive og mekaniske, og kritikeren George Vertue antyder, at manden, der maler under navnet “Canaletto”, er en bedrager, måske fordi hans nevø Bernardo Bellotto også brugte onklens tilnavn, eller, mere sandsynligt, fordi samvittighedsløse handlere, der solgte kopier, var ivrige efter at se ham vende tilbage til Venedig. For at afkræfte påstanden inviterer kunstneren “enhver gentleman” gennem en avisannonce til at inspicere hans seneste maleri af St James’s Park i hans atelier i Silver Street, men hans ry kommer aldrig helt på fode igen i hans levetid.